Kajakklubben Esrum Sø

Kajakmand

Vi havde 3 af de seje drenge inde til “Kajakmand” i Vallensbæk d. 17. august, Matias U12, Anders U14 og Stefan U16.


Starten til årets ”Kajakmand” gik17:45, og alle deltagere, uanset aldersklasse skulle svømme 300 meter i Vallensbæk havn, hvorefter de skulle ud på en løbetur, Anders (U14) og Matias (U12) skulle løbe 3 km. Stefan den fulde distance på 6 km., hvorefter de skulle afslutte med en tur i kajakken på strandsøerne, Matias og Anders skulle ro 1 omg. på 5 km., Stefan 2 omg. på i alt 10 km.

Anders var den første af vores drenge, der kom op af baljen, og Anders var også den første af alle deltagere, der kom i mål efter den korte løbetur på 3 km., det lovede godt for Anders…. Desværre blev kajakroningen på 5 km. afkortet, Anders var blevet overhalet af en anden U14 roer, da de skulle sætte i fra broen, som så roede forrest, han havde vist ikke hørt efter til instruktionen og vendte for tidligt ude på strandsøerne og Anders fulgte jo efter…. , meget ærgerligt da fejlen medførte en diskvalifikation. Især da Anders havde svømmet og løbet fantastisk hurtigt, og sikkert havde opnået en 2. plads totalt som minimum.

Matias kom derimod fint igennem, og endte på en 4 plads i U12 klassen, godt gået med en sluttid på 1.06.07. Stefan havde også fart på, svømningen og den lange løbetur gik fint, hvorefter han skulle ud på den 10 km lange afsluttende rotur med 2 omgange på strandsøerne, med god modvind den ene vej, sluttiden blev 1.34.14 og en 6. plads. Alle 3 seje drenge fik deres Kajakmand T-shirt og syntes det havde været vældigt sjovt, vi slap stort set for regn, og den kraftige vind var kun en ekstra udfordring. Deltagelse kan kun anbefales til næste år. Vi var tilbage i klubben kl. 21.

 

Anders og Stefan klar til svømning

Anders og Stefan klar til svømning


Matias klæder om til løb.


Anders først i land

 

Massesvømning

Massesvømning

Michael Krebs Lange

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg