Kajakklubben Esrum Sø

Arbejdsdag den 8. juni 2024

Så er det ved at være tid til vores årlige arbejdsdag i Kajakklubben Esrum Sø.

Det vil dog være som tidligere år, at skulle du være forhindret på dagen, så kan du arbejde videre ud fra to-do-listen på et tidspunkt der bedre passer dig.
Vi håber selvfølgelig på stor opbakning på dagen, så vi i fællesskab kan udrette så meget som muligt. Det er vigtigt, at så mange som muligt møder op, da vi alle har et ansvar for, at klubben er i god stand. Og det er jo faktisk kun denne ene dag om året, hvor vi beder dig om lidt hjælp til noget praktisk arbejde i klubben, så det skulle nok være muligt.

 Arbejdsopgaver kunne være:
 

  • Lugning af ukrudt
  •  Maling udendørs
  •  Hovedrengøring af omklædning og sauna
  •  Hovedrengøring af køkken
  •  Græstrimning
  •  Bortkørsel af affald (der må gerne medbringes trailer)
  •  Tagrende-rensning
  •  o.lign.

Arbejdsdagen er et samarbejde mellem kajak-, sejl-, vinterbader- og stavgænger-klubberne.

Vi starter kl 9:30, der serveres frokost og vi slutter dagen ca kl 16. Du bestemmer selv hvor lang tid du vil bruge og hvornår du møder. Vi har som sædvanligt et væld af forskellige ting, der trænger til noget opmærksomhed fra arbejdsomme folk.

Medbring gerne værktøj af forskellig art - vi vil nødig gå ned på udstyret.
Især haveredskaber, skovl og kost og lignende plejer at være efterspurgt.

Det plejer at være rigtig hyggeligt, og en god mulighed for at få snakket også med ham du altid overhaler inden tevandsbugten og hende du kun ser på km-statistikken.

Med arbejdsom hilsen
Bestyrelsen

Handel

Kontakt

Adresse

  • Kajakklubben Esrum Sø
  • Krostien 11
  • Nødebo
  • 3480 Fredensborg